Drinken Filur er, ligesom Champagnebrus drink, opkaldt efter en velkendte dansk is-klassiker. Denne gang er det dog Filur isen. Denne forfriskende drink er især kendt ved sin meget ikoniske farve og, selvfølgelig, sin smag. Filur drinken er velegnet til alt lige fra 18 års fødselsdage til bryllupper. Nærmest alle vil sætte pris på at blive serveret en filur.
Men hvad er en filur? Hvordan laver man en filur? Og hvad er der egentlig i en filur drink? I denne opskrift giver vi vores bud på den bedste filur opskrift – nøjagtig som vi er vokset op med den og nydt gennem flere år.
En filur drink behøves hverken være krævende eller svær at lave, som en Bloody Mary, og den kræver ikke mange ingredienser, som en Long Island Iced Tea, for at blive rystet sammen. Som ved de andre danske klassikere som Brandbil eller Isbjørn drink, er en Filur drink både nem at lave og hurtig at servere.
Hvad er der i en Filur drink?
I en traditionel Filur drink er der kun tre enkelte ingredienser. Nemlig vodka, appelsinjuice og rød sodavand. Hvis du skal ud og handle ind til en filur, er du derfor på ingen måde tvunget til at tage i specialbutikker, for at finde ingredienserne.
Alle ingredienserne kan findes i dit lokale supermarked – dette kan vi godt garantere. Dette er typisk de traditionelle danske drinksopskrifter – nemlig at de ikke kræver mange ingredienser eller ekspertise for at lave. Noget som en Whiskey Sour opskrift kræver trods alt en del mere end en Filur drink.
Du kan også vælge at tilsætte grenadine til din Filur drink i stedet for rød sodavand. Smagen vil naturligvis ikke være den samme, men den flotte farve til fortsat være til stede. Du vil her i stedet have en Filur drink med grenadine.
Hvordan laver man filur drink?
Men hvordan laver man egentlig en Filur drink? Her kan vi berolige dig med, at det er mindst lige så enkelt som din shoppingliste. Du laver en filur meget enkelt ved at blande din vodka, appelsinjuice og røde sodavand i et glas og røre rundt, indtil ingredienserne har samlet sig.
Hvis du har lyst, kan drinken pyntes med en skive frisk appelsin. Enten på glasset eller nede i drinken. Hvad end du vælger kan vi garantere at du vil få en velsmagende drink, som alle dine gæster vil sætte pris på og slubre i sig.
Noget som typisk bliver gjort, når man laver Filur drink, er at lave en stor balje eller flaske med FIlur. Hvis du derfor gerne vil lave en Filur drink på 4 liter, skal du blot tilsætte dine ingredienser i en flaske, karaffel eller balje og mikse rundt indtil ingredienserne har samlet sig. Især baljen er et oplagt valg, hvis du f.eks. skal på Roskilde Festival og gerne vil have en stor drink at dele med din camp.
Kan man få Filur drink uden alkohol?
Hvis den står på børnefødselsdag eller du har gæster, der ikke drikker alkohol, kan en Filur naturligvis også laves alkoholfri. Modsat andre drinksopskrifter, som f.eks. Sex on the Beach, hvor du skal ud og købe andre ting, til din alkoholfrie drink, er dette ikke tilfældet ved Filur.
Ved en alkoholfri Filur drink skal du blot undvære at tilsætte vodka til din drink. Farven vil stadig være intakt, men alkoholprocenten vil være på nul. En supergod måde, at servere en lækker drink til gæster, der ikke drikker alkohol, men fortsat gerne vil nyde noget lækker at drikke.
Filur
Ingredienser
- 2 CL Vodka
- 6 CL Appelsinjuice
- 6 CL Rød sodavand
- Isterninger
Sådan gør du
- Start med at fylde isterninger i dit glas
- Hæld derefter 2 CL vodka i glasset
- Tilsæt appelsinjuice og rød sodavand
- Miks drinken sammen i glasset og server med sugerør