Forfriskende Cuba Libre opskrift, der ikke bare er en rom og cola

Cuba Libre opskrift | Ikke bare en rom og cola

Rom og cola er en god rom drink, de fleste kender, da den er nem at lave og smager godt, og kan bestilles på alle barer og værtshuse. Det er også en drink der er at finde til de fleste privatfester, hvor Captain Morgan står på bordet med sin tro følgesvend Coca-Cola ved sin side. Cuba Libre er lidt mere – den er rom og colas’ sofistikerede fætter – citrussen fra limen danner bro mellem sødheden i colaen og rommen, og limeskallerne der ligger pænt mellem isterningerne, får Cuba Libre til at ligne en vaskeægte cocktail.

Ingredienser i en Cuba Libre

Der er mange måder at lave cocktailen Cuba Libre på. Man kan lave en Cuba Libre med Captain Morgan, Cuba Libre Havana Club, Cuba Libre Bacardi – mulighederne er utallige, så længe der er frisk lime, en slags rom og en slags cola indblandet. Ellers man kan lave en traditionel Cuba Libre, som blev lavet med lys cubansk rom, Coca-Cola og frisk lime. Den oprindelige Cuba Libre var dog lavet med Coca-Colaen fra før de fjernede kokainen, så en hel original Cuba Libre bliver svær at gengive i dag.

Cuba Libre opskriften er en utrolig nem opskrift at lave til en ekstra god rom og cola drink, man skal dog holde styr på blandingsforholdene, så den ikke smager for meget af cola, lime eller rom.

Det eneste man skal bruge, er et højt glas, også kaldet et highball glas, isterninger, rom, cola og lime. Det hele mixes i glasset, så der er ikke brug for en shaker eller andre ting fra cocktailværktøjskassen.  

Cuba Libre historie

Cuba Libre! Var det forenende kampråb der hørtes fra de revolutionerende cubanere mod det spanske styre i slutningen af det 19. århundrede. Cuba Libre betyder frit Cuba. Og dette kampråb var nok til at skabe interesse fra de indgribende magter i USA, som kom blæsende ind på vejende af cubansk frihed fra europæisk kolonialstyre, og dermed startede den spansk-amerikanske krig.

Gemt i denne historietime er Cuba Libres oprindelseshistorie. Efter spanierne skyndte sig hjem over Atlanten, siede amerikanerne ind i Cuba og med sig i 1900 havde de Coca-Cola, som blev blandet med cubansk rom og lime.

Cocktail fra Cuba

Cuba er fødested til en del rigtig gode og meget kendte drinks. De mest kendte fra listen er Daiquiri, som er opkaldt efter et rom-distrikt på Cuba, som består af rom, knust is, citronsaft og sukker; Mojito, en anden verdenskendt cocktail fra Cuba, er lavet med rom, danskvand, sukker, lime og mynte, det var Hemingways yndlingsdrink, da han boede i Havana.

Af mindre kendte cocktails fra Cuba har vi Cubanito, en drink der minder meget om Bloody Mary, drinken består af citronsaft, tomatjuice, hot-sauce og Worcestershire sauce; El Presidente, som er opkaldt til ære for Cubas tidligere præsident, Gerardo Machado, drinken blev populær i 1920erne, da Machado stadig var populær. Denne forfriskende cocktail er tilberedt med sort vermouth, lys rom, et skvæt grenadine, is flager, og skal serveres i et glas med kirsebær og appelsinskal.

Kalorier i en Cuba Libre

Da den gode rom drink Cuba Libre laves med cola, så kunne man godt være tilbøjelig til at tro, at drinken er en kalorie bombe, men kontra en Gin og Tonic med 10 cl tonic og 4 cl gin, som indeholder 204 kalorier, så indeholder en Cuba Libre med 12 cl cola og 5 cl lys rom kun 184 kalorier.

Forfriskende Cuba Libre opskrift, der ikke bare er en rom og cola
Udskriv
5 fra 1 stemme

Cuba Libre

Denne opskrift er ikke en standard rom og cola, men er derimod en lækker forfriskende drink, der gør en dyd af at smage fremragende.
Forb. tid2 minutter
Tilb. tid2 minutter
Samlet tid4 minutter
Ret: Drinks
Keyword: Cuba Libre, Limesaft, Rom og Cola
Antal: 1 Cocktail
Kalorier: 184kcal

Ingredienser

  • 5 CL Rom
  • 12 CL Cola
  • 2 cl Limesaft
  • 1 Lime, skåret i både.
  • Isterninger
  • Højt glas

Sådan gør du

  • Fyld et højt glas med en masse isterninger
  • Klem saften ud af 2 limebåde (½ lime) udover isterningerne, og anbring de brugte limebåde i glasset
  • Alternativt kan der også bruges limesaft fra flaske
  •  Fyld resten af glasset med Cola

Noter

Hvis du ønsker en mindre kalorierig opskrift, kan du erstatte cola med cola light. Du skal dog forvente en lidt anden smag.

Nyeste drinksopskrifter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll to Top