Drinken Champagnebrus er en ægte dansk klassiker og, nærmest, uanset din alder, vil du på et eller andet tidspunkt være blevet serveret en Champagnebrus drink. Denne velsmagende drink med grøn sodavand, en lime mixer som Rose’s Lime eller Monin lime og Cuba caramel, er svær at komme udenom – ligegyldigt om du er til familiefest, fødselsdag eller bare en tur i byen.
Som ved de andre danske klassikere som Isbjørn drink eller Brandbil drink er det svært helt at specificere hvor drinken stammer fra. Hvad der dog er sikkert at sige er, at drinken er yderst velsmagende og forfriskende til nærmest enhver lejlighed.
En af Champagnebrus drinkens største kvaliteter er at den er både enkel og hurtig at lave. Får du pludselig gæster der ønsker en drink, er du derfor ikke tvunget til at tømme barskabet og finde en masse ingredienser frem, for at servere en lækker drink.
Hvor stammer champagnebrus fra?
Som nævnt tidligere er det svært helt at specificere hvor og hvornår champagnebrus drinken stammer fra. Mange mener, med god grund, at drinken stammer fra tilbage da Frisko for første gang lancerede den velkendte Champagnebrus drink i 1950’erne.
Denne grønne limonadeis med chokoladetop var en stort hit blandt danskerne. Det er derfor ikke til nogen overraskelse, at der har været en bartender ude i landet, som har ønsket at gengive succesen – denne gang blot i cocktail format. Resten er historie og Champagnebrus er i dag en af de mest populære drinks i Danmark.
Kan man lave Champagnebrus med vodka?
En forfriskende Champagnebrus kan selvfølgelig også laves med helt almindelig vodka. Cuba Caramel er trods alt “bare” vodka tilsat karamel. Hvis du dog laver en Champagnebrus med vodka, vil du dog opleve at drinken bliver mere grøn end Champagnebrus farvet.
Ligeledes, hvis du ikke har noget grøn sodavand og ikke bor tæt på et supermarked der har dette, kan du også bruge almindelig sportssodavand. Her kan du f.eks. bruge Faxe Kondi, Sprite eller lignende. Farven vil ikke helt være den samme, men drinken vil stadig smage mindst lige så lækkert. Hvis farven skal være med, kan du vælge at tilsætte ekstra lime mixer, for at opnå den velkendte grønne farve.
Kan man bruge Pisang Ambon i Champagnebrus?
Hvis du ønsker et ekstra spark, farve og smag i din drink, er Pisang Ambon en lækker tilsætning til din Champagnebrus drink. Smagen vil ikke være som en traditionel Champagnebrus drink, da man tilsætter en stærk bananlikør med en alkoholprocent på 20%.
Denne bananlikør vil dog give din drink et ekstra spark og smag. En Champagnebrus med Pisang Ambon vil med sikkerhed sætte festen i gang og gøre alle i godt og festligt humør. Tilsætning af Pisang Ambon i drinken vil dog også øge kalorier i Champagnebrusen. I en normal Champagnebrus er der nemlig 150 kalorier, men ved tilsætning af Pisang Ambon vil dette hurtig kunne snige sig højere op.
Champagnebrus
Ingredienser
- 2 CL Cuba Caramel
- 1 CL Rose's Lime
- 10 CL Grøn sodavand
- Isterninger
Sådan gør du
- Fyld isterninger i dit glas
- Hæld Cuba Caramel og Rose's Lime i glasset og rør rundt
- Top derefter med grøn sodavand
- Pynt med limeskiver og server med sugerør