Uanset om du ligger syg i sengen eller er frisk fra pisterne i alperne, varmer en Hot Toddy dig op. Den klassiske opskrift på en Hot Toddy indeholder whiskey, sukker og varmt vand. Men i den moderne udgave, er der mulighed for at tilsætte en masse andre ingredienser, der skaber varierende resultater.
Derfor kan du altid tilpasse opskriften, så den passer til hvordan du foretrækker din Hot Toddy. Hvis du hellere vil nyde din Hot Toddy med cognac fremfor whiskey eller sort rum, kan du snildt ændre i opskriften.
Hvad er en Hot Toddy?
En Hot Toddy er super nemt at lave, da den indeholder få ingredienser, som man ofte har i hjemmet.
Den moderne udgave af opskriften indeholder ofte varmt vand, whiskey, honning, citronskal og krydderi til pynt. Men som nævnt i introduktionen kan du nemt ændre opskriften, så den passer til hvad du ønsker din Hot Toddy skal indeholde.
Hvordan laver man en Hot Toddy?
Der skal egentlig ikke så meget til at lave en hot toddy. Denne version er tæt på den originale version af opskriften med nogle få valgfrie tilføjelser alt efter hvad man foretrækker.
Du skal starte med at tilføje det varme vand i et krus, da det hjælper med at opvarme kruset, så den holder varmen længere, og giver dig en rigtig varm Hot Toddy til sidste slurk. Derefter kan du tilføje din favorit spiritus. Vi foretrækker selv enten mørk rum eller whiskey.
Du kan også afvige fra honning og citron. Vi fotrækker dog selv den blomstrede sødme fra honningen med et par citronskaller.
Hvis du ikke selv er til hvilken honning eller citron, kan du også vælge appelsin, grapefrugt, når det kommer til syrligheden, og brunt sukker, ahornsirup eller andre sødemidler, når det kommer til det søde.
Prøv Hot Toddy med te
Hvis du vil gøre det lidt lettere for dig selv, kan du også prøve Hot Toddy med te. Du kan tilføje hvilket som helst tebrev i det varme vand du ønsker. Du skal dog blot have in mente, at smagsnuancerne gerne må passe til den type spiritus du har valgt. Her foretrækker vi selv en en sort te med en mørk rum, da de komplimenterer hinanden.
Hot Toddy
Ingredienser
- 3 CL Mørk rum eller whiskey
- 2 tsk. Friskpresset citronsaft
- 1 spsk. Honning
- 60 ML Varmt vand
Sådan gør du
- Tilføj først det varme vand i et krus.
- Tilføj dernæst honning og citronsaft i det varme vand. Rør rundt indtil honningen er opløst.
- Top cocktailen med din ønskede spiritus, såsom den mørke rum eller whiskey.
- Pynt eventuelt med kanelstang og citronskald.